Aktiviteter med børn på Fuerteventura

Store planer på Fuerteventura ... for de allermindste

Contenido

Fuerteventura er et naturparadis, hvor du finder alt det, der skal til for at gøre børn lykkelige: Smukke, paradislignende strande med en masse småfisk, gangstier, som er lette at cykle eller gå på, og små hvide landsbyer med smalle gader, der er spændende at udforske. Alt dette finder du på en hyggelig ø uden trængsel og store folkemængder, hvor du slipper for hele tiden at skulle være på vagt over for eventuelle farer. 

Hvad kan man besøge med børn på Fuerteventura? Vi anbefaler disse steder:

Contenido

For de nye generationer, som er vant til digital teknologi, er det rart og spændende at opleve en gammeldags vindmølle. Hop i bilen, og kør til nydelige Antigua, som er én af øens mest maleriske steder. Her findes den hvide mølle, som tidligere blev brugt til at male korn for at få gofio. Her kan hele familien se sig omkring og lære hemmelighederne bag det traditionelle maskineri, som er perfekt bevaret. Derudover kan man besøge landsbyens informationscenter og lære om historie samt skik og brug i lokalsamfundet.

Contenido

Denne vandpark er et obligatorisk stop for børnefamilier på ferie. Børnene vil elske stedet med de mange vandrutsjebaner og andre attraktioner for alle aldersgrupper, herunder et veludstyret område til de allermindste. I vandparken i Corralejo findes der alt fra bølgebassin til et gigantisk boblebad, en flod, hvor du kan flyde på en badering, en kæmperutsjebane for de modigste og en mørk hule, hvor du kan sejle rundt i blinde.   

Contenido

Dette er bogstavelig talt én af de største attraktioner på Fuerteventura for både børn og voksne. Sandklitterne ligger i Corralejo-naturparken, som er et sted, alle bør besøge. Her kan børnene boltre sig i de kuperede sandklitter, rulle rundt og grave sig ned i det rene, fine sand. Herefter er der kort vej til stranden, hvor man kan skylle sig af med et frisk bad i krystalklart vand. Børnene kan lege, at de er i en ørken, men med den store fordel at have én af Fuerteventuras bedste strande.

Contenido

Disse grotter er én af de mest specielle attraktioner på Fuerteventura. For at besøge dem skal man køre til den lille landsby Ajuy, som ligger i Betancuria-naturparken, Indgangen til grotterne ligger ved den sorte sandstrand, og man kommer dertil via en gangsti. Der er gratis adgang. Grotterne er af stor geologisk bestydning, eftersom stenene er øgruppens ældste, og der er også fundet marinefossiler her. Når man først er i Ajuy, bør man benytte anledningen til at spise på ét af stedets berømte restauranter og se solnedgangen fra stranden.

Contenido

Lige ved Fuerteventura ligger den lille ø Lobos, som fik navnet, fordi den i sin tid var hjemsted for en koloni af søløver - "lobos marinos". Tag færgen dertil for en sjov dag i solen – en god plan for børnefamilier. På denne uberørte og ubeboede ø er der dejlige strande og badevige med intenst turkis vand. Der er også en sti rundt hele øen, således at man kan veksle mellem vandring og badning. Det er også muligt at snorkle og dyrke paddle surf.

Contenido

Dette er én af de største zoologiske og botaniske haver på De Kanariske Øer. Her kan man bruge hele dagen på at se alle mulige slags dyr. Kameler (med mulighed for en kamelsafari), papegøjer, kænguruer, aber, elefanter, giraffer, næsehorn og søløver er bare nogle af de mange forskellige arter, man kan se. Udover dyrene er der alle mulige slags planter, og den botaniske have er et obligatorisk besøg for alle, som holder af planter og natur.

Contenido

Surf, paddle surf, dykning, kitesurf, sejling … Der er vandsport for enhver smag, pengepung, alder og niveau – fra nybegyndere til dem, der er garvede og blot skal leje materiale. Hvis du mod forventning ikke finder noget af interesse i det store tilbud af vandaktiviteter i Corralejo og andre steder, kan du altid vælge faldskærmsudspring, tur med segway, hest eller vandscooter og massevis af andre spændende oplevelser. Dykkekursus med hele familien kan være en spændende oplevelse, før eller efter en dag på stranden, og hvis det frister at leje cykler og cykle hele Fuerteventura igennem, så er det bare at gå i gang. Cykelforholdene er rigtig gode, både hvad angår terræn og trafiksikkerhed.